Breadcrumbs

Seksuel sundhedsrådgivning: Misforståelser ved prævention

Der er mange præventionsmuligheder derude, hvilket kan virke lidt overvældende. Prævention blev udviklet af gode årsager; for at forhindre uønsket graviditet og for at stoppe spredning af Sekuelt Overførte Infektioner (STI'er). Men det kan tit være forvirrende med alle de facts omkring STI’er, hvorfor det ikke er underligt, at folk ofte tager risici og har usikker sex.

Det er vigtigt for din sikkerhed, at du benytter prævention, når du er seksuelt aktiv. I denne artikel diskuterer vi nogle af de misforståelser, der omhandler præventionsmetoder og kommer med vores syn på, hvilke fordele og ulemper der er ved hver type.

Kondomer til mænd

Nogle mennesker bruger ikke kondomer, da de ikke mener, de er sikre, og at de nemt kan gå i stykker. Men, kondomer til mænd har en effektivitetsrate på 98%, og hvis de bliver anvendt korrekt hver gang, så er det en ret sikker præventionsmetode.   Kondomer er også blandt de præventionsmetoder, som beskytter mod både graviditet og sexsygdomme. Det mandlige kondom er let tilgængeligt, og er nemt at påsætte. En anden myte omkring kondomer er, at de mindsker følelsen ved sex. Dette har måske været et problem med tidlige kondomer, men med store udviklinger i kondomproduktionen, så behøver det ikke være et problem længere.

Kondomer til kvinder

Kondomer til kvinder har en effektivitetsrate på 95%, hvis de bruges korrekt og konsekvent. De er mindre tilgængelige end kondomer til mænd og også en del dyrere. Men instruktionerne til brug af kondomer til kvinder er nemme at følge, og ligner det, at indsætte en tampon. Læg dig i en komfortabel position, klem om ringen for enden af kondomet og indsæt det i din vagina. Sørgfor at det ikke vrider, når du sætter det ind. Ligesom det mandlige kondom og i modsætning til andre præventionsmetoder, så beskytter kondomer til kvinder både mod sexsygdomme og uønsket graviditet.

Membraner

Denne præventionsmetode virker ved at adskille æggene fra sæden og skal indsættes i vagina før sex for at dække livmoderhalsen. Når der anvendes sædcreme og det anvendes korrekt, dækker det mellem 92-96%. Det er en almindelig misforståelse, at membranen skal tages ud lige efter sex, ligesom et kondom, men det er ikke tilfældet. Faktisk bør det være i skeden i mindst 6 timer efter sex. Det er vigtigt, at en læge eller sygeplejerske viser dig, hvordan du benytter en membran første gang, så du ved, hvordan du sætter den ordentligt ind. Som følge af brugen af membraner, er nogle kvinder i risiko for at udvikle cystitis. Hvis det opstår, skal der søges lægehjælp. I modsætning til kondomer, tilbyder membraner kun en vis beskyttelse mod sexsygdomme.

P-piller

P-piller er en meget anvendt præventionsmetode for kvinder. Den mest almindelige p-pille, er den kombinerede pille (COC), der skal tages hver dag eller 21 dage ud af 28 i en kvindes menstruationscyklus. I løbet af 7 dages pausen vil kvinden normalt få sin menstruation, inden hun begynder på næste omgang af piller. En anden almindelig p-pille er progestogen-only piller (POP), som skal tages hver dag uden afbrydelse.

P-piller bliver taget af omkring 100 millioner kvinder over hele verden. [2] Når den tages korrekt, har den en effektivitetsrate på over 99% mod uønsket graviditet I løbet af en kvindes menstruation kan det endda reducere blødninger og menstruationssmerter, som mange kvinder lider af. [3] Der er dog mange forskellige præventionspiller på markedet, og visse typer er måske ikke velegnet til alle kvinder. Hvis du vælger pille-metoden, vil din læge undersøge dig og stille en række spørgsmål for at afgøre, hvad der er mest passende for dig. Pillernes effektivitet afhænger også meget af, om de bliver taget korrekt og konsekvent, ellers kan virkningen blive svækket. Det er også meget vigtigt at bemærke, at p-piller ikke beskytter mod sexsygdomme, kun graviditet, så hvis sexsygdomme er en bekymring, bør du vælge kondom.

Fortrydelsespiller

Denne må ikke forveksles med almindelige præventionspiller: Fortrydelsespillen tages med tilbagevirkende kraft efter sex, hvis man ikke benyttede beskyttelse, efter det gik galt. Fortrydelsespillen virker ved at forsinke eller forhindre ægløsningen.[4] Folk tror ofte, at pillen skal tages kort efter sex, men det er ikke tilfældet. Visse typer kan tages inden for 72 timer (3 dage), mens andre kan tages inden for 120 timer (5 dage) efter sex. På trods at disse tidsrammer, så er pillens effektivitet højere, jo før den bliver taget.

Inden for 72 timer efter ubeskyttet sex, kan pillen reducere sandsynligheden for graviditet med op til 89%, og tages den inden for 24 timer helt op til ca. 95% effektivitet. Fortrydelsespillen anses ofte som værende sikker, men den kan dog have nogle kortsigtede bivirkninger, såsom mavesmerter, hovedpine og træthed. [5] En anden bivirkning er, at fortrydelsespillen kan ændre tidspunktet for din menstruation. [6] Fortrydelsespillen beskytter ikke mod sex-sygdomme. [7]

Præventivt implantat eller injektion.

Begge disse præventionsmetoder indebærer indtagelse af progestrogen, og effektivitetsraten er over 99%, hvis det anvendes korrekt. [8] Den største forskel mellem implantat og injektion er, at en injektion holder ca. 8-13 uger, mens implantatet virker i ca. 3 år (selv hvis det tages ud før, hvis det bliver nødvendigt).[9] Implantatet og injektionen vil ikke virke effektivt, hvis kvinden allerede er gravid,[10] og proceduren skal altid udføres af en fuldt uddannet læge. Ved denne metode kan ens menstruation blive forstyrret, og menstruationssmerterne kan forværres, derfor foretrækkes denne metode ikke af nogle kvinder. [11] 

Spiraler

En spiral er en langsigtet præventionsmetode. IUS-spiralen varer i omkring 3-5 år, og IUD-spiralen varer 5-10 år. Begge indebærer, at en plastikindretning sættes i livmoderhalsen for at stoppe ægløsning og de har en effektivitetsrate på 99%. Husk på at denne metode ikke er egnet til alle kvinder, for eksempel hvis du har en ubehandlet sexsygdom. [12] Ifølge Amy Bryant, assistent professor i obstetrics og gynaecology, kan nogle kvinder blive afskrækket af udsigten til en medicinsk procedure. Akkurat som nogle af de andre præventionsmetoder, kan anvendelsen ændre tidspunktet og intensiteten for din menstruation, og brugeren bør altid tilses af en læge. Herudover kan det for nogen være smertefuldt i starten, og nogle tror, at spiralerne kan falde ud, men dette sker i mindre end 5% af tilfælde for IDU’er. men kortvarigt. .

Sterilisation for mænd og kvinder.

Sterilisation er en permanent præventionsmetode for både mænd og kvinder med en fejlrate på omkring 1 ud af 2000 af mænd, og omkring 1 ud af 200 eller 1 ud af 500 for kvinder (afhængig af metoden).[13] Mandlig sterilisation (også kendt som vasektomy) er en hurtig og simpel procedure, som kræver lokalbedøvelse, mens sterilisation for kvinder kræver en generel bedøvelse. Beslutningen om at gennemføre denne procedure, bør ikke tages hurtigt, da den kan forhindre dig i at få børn i fremtiden. Som du kan se, er der mange forskellige præventionsmetoder. Det er vigtigt nøje at overveje, hvilken metode der er den rette for dig, før du har sex. Men lige meget, hvilken metode du vælger, så vær sikker på at adskille fakta fra myter, før du bestemmer dig.

 

[1] http://www.durex.dk/udforsk-sex/artikler/få-mere-af-vide-om-kondomer-sexlegetøj-og-glidecreme/

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23384741

[3] http://www.fpa.org.uk/sites/default/files/your-contraceptive-choices-chart.pdf

[4] http://www.nhs.uk/conditions/contraception-guide/pages/emergency-contraception.aspx

[5] http://www.nhs.uk/conditions/contraception-guide/pages/emergency-contraception.aspx#effects

[6] http://www.nhs.uk/conditions/contraception-guide/pages/emergency-contraception.aspx#period

[7] http://www.nhs.uk/conditions/contraception-guide/pages/emergency-contraception.aspx

[8] http://www.nhs.uk/conditions/contraception-guide/pages/contraceptive-injection.aspx

[9] http://www.fpa.org.uk/sites/default/files/your-contraceptive-choices-chart.pdf

[10] http://www.ippf.org/blogs/myths-and-fact-about-implants

[11] http://www.fpa.org.uk/contraception-help/contraceptive-implant

[12] http://www.nhs.uk/Conditions/contraception-guide/Pages/ius-intrauterine-system.aspx

[13] http://www.fpa.org.uk/sites/default/files/your-contraceptive-choices-chart.pdf